23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny kommerciel chef for Brugskæderne

Rikke Dambmann, 52 år, bliver ny kommerciel chef for Brugskæderne, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen.

Dermed bliver hun ansvarlig for, hvilke varer der skal være på hylderne i de tre kæder i de kommende år. Den kommercielle chef skal i tæt samarbejde med indkøberne i kategoriorganisation og marketingafdelingen sikre, at kæderne har de helt rigtige tilbud på det helt rigtige tidspunkt – og at de rammer plet i forhold til målgruppen.

Rikke Dambmann kommer dermed tilbage til Coop-familien, hvor hun tidligere har været i flere omgange.

Fra 2002-2005 var hun kategorichef i Coop, dernæst projektchef i Coop Norden. Herefter forlod hun Coop for at blive kategorichef først i Toms Gruppen og dernæst i Statoil. I 2014 vendte hun tilbage for at blive konceptchef i Fakta. Fra 2018 til 2020 var hun i Coop Trading. Efter en kort periode i Dagrofa i 2020-2021 er hun nu tilbage hos Coop.

Kædedirektør Kenneth Pedersen er godt tilfreds med den nye tilføjelse til holdet.

- Brugskæderne kommer til at gennemgå en omfattende modernisering, hvor kunderne kommer til at møde mange nye varer de kommende år – og for at sikre det maksimale udbytte af samarbejdet med Coops indkøbere er der brug for en stærk profil i spidsen for vores sortimentsafdeling. Derfor er vi meget glade for, at vi får en af de mest erfarne og kompetente varefolk i branchen med på vores hold, siger Kenneth Pedersen.

Rikke Dambmann begynder i Brugskæderne 1. februar.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172