23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Fedtafgift rammer Dragsbæk på bundlinjen

Nettoomsætningen er fortsat stigende, men indtjeningen følger ikke med hos den nordjyske margarineproducent.
Annonce

På bare fem år har Dragsbæk næsten fordoblet nettoomsætningen til det nuværende niveau på 1.076 mio. kr., men bundlinjen er ikke fulgt med i samme stigningsgrad hos den nordjyske margarineproducent.

Således kom Dragsbæk ud af 2011 med et overskud efter skat på 16,4 mio. kr. mod 24,8 mio. kr. i 2010. Sagt på en anden måde er overskudsgraden fra 2010 til 2011 faldet fra 4,2 til 2,5 procent.

Annonce

Det skyldes især de stigende råvarepriser samt regeringens indførsel af en fedtafgift.

- Året 2011 har ligesom 2010 været præget af skærpet konkurrence i forbindelse med yderligere koncentrationer på kundesiden med deraf følgende krav til produktions- og salgsled. Store prisstigninger på råvarer specielt i 2011 samt indførslen af fedtafgift har haft negativt indvirkning på årets resultat, skriver ledelsen i regnskabsberetningen.

Annonce
Der skal nytænkning til

Her angives en nytænkning af sortimentet som en vigtig del af kampen for flere markedsandele.

- Det danske marked for detailmargarine er fortsat faldende, og det er derfor vigtigt som minimum at fastholde markedsandelen. Markedsmulighederne må udnyttes via produkt- og sortimentsudvikling.

Annonce

Og selv om årets omsætning altså er steget støt over de senere år, forventer Dragsbæk-ledelsen ikke, at resultatet følger med i 2012 heller.

- Koncernen forventer totalt set en mindre reduktion af tonnagen og et lavere resultat i forhold til 2011, skriver ledelsen med henvisning til både fedtafgiften og de stigende råvarepriser.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web04