23948sdkhjf

Lidl-elever skal stå på egne ben, når de overtager butik i en uge: - Jeg er helt tryg

Lidl-elever fra hele landet er i denne uge samlet i butikken på Sundvej i Horsens. Her skal de 17 udvalgte elever, der er en del af Lidl egen to-årige elevuddannelse, stå for driften af butikken på egen hånd.

De overtog butikken i går, og frem til lørdag vil det kun være de unge mennesker, der er at finde i butikken.

Det er 21-årige Thea Nørgaard Eduardsen, der til dagligt er ansat i Lidl i Aalborg, som i uge 11 indtager rollen som butikschef. Hun er glad for ansvaret, for hun har store ambitioner om fremtidigt ledelsesansvar i kæden, hvor hun har været ansat i fem i forskellige stillinger som ungarbejder, butiksansat, salgsleder og nu elev.

- Jeg interesserer mig meget for lederskab og planlægning, og jeg vil gerne udvikle og lære fra mig, fordi jeg synes, det er vigtigt, at man som leder kan lære fra sig og uddelegere ansvar. Så det er vigtigt for mig, at mine elev-kolleger får noget ud af ugen og får prøvet ting af, de måske ikke har prøvet i hverdagen, for eksempel at bestille varer, siger hun.

Eleverne har aldrig prøvet at styre en butik helt selv, så de er med egne ord meget spændte. De har forberedt sig sammen på skolen og sammen besluttet og planlagt, hvad de gerne ville i løbet af ugen. Disse planer er blevet fremlagt for uddannelsescheferne, som har godkendt idéerne og tiltagene.

Derfor ryster adm. direktør i Lidl Danmark, Jens Stratmann, da heller ikke på hånden, når han i en uge lader eleverne overtage butikken i Horsens.

- Vores butikselever er et stort fokusområde for Lidl, da vi ønsker at uddanne fremtidens talenter i detailhandlen. Det gør vi med en uddannelse, hvor vi kombinerer teoretisk viden med at komme ud i vores fysiske butikker og give vores elever både tillid og ansvar. Jeg er derfor også helt tryg ved at overlade butikken på Sundvej 92 til vores elever og glæder mig til at følge deres arbejde i uge 11, siger direktøren.

Læs mere om: Lidl
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094