23948sdkhjf

Danske specialiteter fører sig nu frem i Københavns Lufthavn 

Som passager i Danmarks største lufthavn skal man ikke være i tvivl om, at man er landet i Danmark, mener Københavns Lufthavn. Og det skal et helt nyt område med danske specialiteter i en af lufthavnens tax free-butikker nu støtte op om. 

Danske delikatesser vil således fremover møde lufthavnens mange passagerer som det første, når de kommer igennem sikkerhedskontrollen til den store tax free-butik. 

Under konceptet “Local Heroes - Made in Denmark” har Københavns Lufthavn sammen med selskabet Gebr. Heinemann, der drifter lufthavnens Tax Free-butikker, indrettet et helt nyt område, som udelukkende skal huse danske brands indenfor delikatesse og gaver. 

Området i butikken er en del af lufthavnens strategi om at skabe en dansk stemning i terminalerne og tilbyde lokalt design, smag og mode til udenlandske såvel som danske passagerer, fortæller Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Blandt de specialiteter, passagerne i København nu får svært ved at overse, er gin fra Hammer & Son, karameller fra Karamelleriet, skumfiduser fra The Mallows, specialøl fra Mikkeller og et væld af bæredygtige brands som True Gum tyggegummi. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141