23948sdkhjf

Stormagasin lancerer døgnåben butik i lufthavn

Er man på farten i Københavns Lufthavn og har glemt et par fornødenheder til garderoben, vil nyt stormagasin forsøge at hjælpe - hele døgnet rundt

Uanset om klokken er fire om morgenen, elleve om aftenen eller to om eftermiddagen sørger et nyt stormagasin i Københavns Lufthavn for, at man blandt andet kan blive klædt på til forretningsrejsen - eller finde den rigtige gave til familien derhjemme.

Censuum har således åbnet deres tredje stormagasin i Danmark - udover ét i København og ét i Lyngby Storcenter - men særligt for den seneste åbning er butikkens åbningstider. 

For den lukker aldrig. 

- Censuums mission er at skabe endnu flere fans til nyskabende nordiske brands, der har en bæredygtig mission til fælles. Med åbningen af vores tredje butik, er vores mål at give de mange millioner rejsende en inspirerende shoppingoplevelse med vores nøje udvalgte upcoming og etablerede brands, som i den grad fortjener et internationalt udstillingsvindue i Københavns Lufthavn, forklarer Dion Guldbjerg, der er stifter af Censuum, i en pressemeddelelse. 

Også i Københavns Lufthavn ser man med stor fornøjelse og glæde på det nye butikskoncept. 

- Vi prøver hele tiden at tænke nyt og skabe oplevelser for vores passagerer. Med Censuum tager vi shoppingoplevelsen i Københavns Lufthavn til næste niveau, hvor det med en ny digital teknologi i forretningen bliver muligt for vores passagerer på alle tider af døgnet at shoppe bæredygtige brands.

- Samtidig er vi også glade for, at vi får mulighed for at vise danskerne og omverdenen vores lokale brands og derigennem gøre lufthavnen til et showroom for det bedste, Danmark har at byde på, siger Michael Clausen, der er Senior Director Sales & Negotations i Københavns Lufthavn. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079