23948sdkhjf

Branchen mangler folk, men kun hver ottende student læser videre med det samme: - Det er til at blive desperat af at se på

Kun hver ottende af studenterne på alle gymnasiale uddannelser læste i 2021 videre efter sommerferien, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en halvering på otte år. 

Udviklingen vækker frustration hos en af landets største detailkæder, XL-Byg, der i årevis har slået på tromme for, at flere unge skal læse en erhvervsuddannelse fremfor at tage en studentereksamen.

– Det er til at blive desperat af at se på. Studentereksamen kvalificerer til videreuddannelse, og når vi rammer sølle 13 procent, der læser videre, så er udviklingen kørt af sporet. Der er behov for en akut indsats på flere områder for at sikre nok erhvervsuddannet arbejdskraft, siger XL-Bygs HR- og kommunikationschef, Liselotte Christensen.

Ifølge opdaterede tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er detailhandlen en af de brancher i Danmark med den allerstørste mangel på kvalificeret arbejdskraft.

XL-Byg taler hvert år med hundredvis af nye studenter til karrieremesser for at inspirere dem til at læse videre på en erhvervsuddannelse, men her er billedet nedslående:

– Vores erfaring er desværre, at en meget stor del af de unge studenter lider af den vrangopfattelse, at de uddanner sig i en karrieremæssig blindgyde, hvis de tager en erhvervsuddannelse, men det er helt forkert. En erhvervsuddannelse er et godt udgangspunkt for både videre karriere og mere uddannelse på for eksempel akademi- eller HD-niveau. Det er de bare aldrig blevet informeret om før, og det er en akut mangel, siger Liselotte Christensen.

- Det er de andre, der går i stå

Når 17-årige Anna Fabricius Christensen til sommer afslutter sin handelsbaserede studentereksamen ved EUX Campus Vejle, er drømmen at blive ejendomsmægler. I stedet for at gå den direkte boglige vej har hun valgt først at uddanne sig til handelsassistent via en toårig elevplads hos XL-Byg Brejnholt i Vejle.

– Det er et meget bevidst valg. Erhvervserfaringen og netværket, jeg oparbejder i XL-Byg Brejnholts trælast og byggevarecenter, vil være uvurderlig for mig som nyuddannet ejendomsmægler. For eksempel bliver jeg i stand til at kunne give et kvalificeret svar på selv svære spørgsmål om materialevalg, hvis køberne ønsker det, siger Anna Fabricius Christensen.

Hun er flere gange blevet spurgt af unge gymnasiestuderende i sin vennekreds, om ikke hun er bange for at gå i stå med en erhvervsuddannelse.

– Nej, slet ikke. Som jeg ser det, er det nærmere de andre, der risikerer at gå i stå med lange uddannelser – eller når de har afsluttet dem og mangler den nødvendige erhvervserfaring for at kunne få job. Erhvervsuddannelsen giver mig tre vigtige ting: Relevant viden og netværk, erhvervserfaring med blandt andet håndtering af kunder og sidst men ikke mindst mere modenhed og livserfaring. Alle tre faktorer er afgørende for min succes som ung og ny ejendomsmægler.

Studenter på erhvervsuddannelser

Der vil være flere fordele ved at søge ind på en erhvervsuddannelse for de erhvervsinteresserede studenter, der ikke er parate til at læse videre. Det forklarer lektor Ida Juul, der forsker i erhvervsuddannelser på Aarhus Universitet.

– Man bliver ofte en dygtigere arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør af at have taget en håndværksmæssig uddannelse først. Den læringsmæssige udfordring og den enkeltes udvikling er lige så stor på erhvervsuddannelsen som på gymnasiet, det foregår bare ikke primært på det boglige niveau. På erhvervsuddannelsen bliver man i stedet udfordret af faktorer som høje praktiske krav til løsningen, kunderelationer og arbejdsfællesskabet, siger hun.

Hun understreger, at der er gode kampagner i gang for erhvervsuddannelserne, men hun savner et større fokus på de muligheder, erhvervsuddannelserne giver.

– Du kan ikke falde tilbage på en gymnasial uddannelse. Det kan du på en erhvervsuddannelse. Den giver nogle reelle kompetencer, man kan få arbejde på, læse videre ud fra og sågar skabe egen virksomhed på grundlag af. Alligevel er gymnasiet blevet den kulturelle norm. Det er altså skævt. Der mangler fokus på, hvad det er for muligheder og potentialer, en erhvervsuddannelse åbner op for, siger Ida Juul.

Hos XL-Byg får mere end 60 pct. af kædens elever tilbudt fastansættelse i deres praktikvirksomhed efter endt uddannelse. Resten får enten job hos kolleger i branchen, i leverandørleddet eller andre steder.

– Vi hører så godt som aldrig om elever, der ender i arbejdsløshedskøen, påpeger Liselotte Christensen og tilføjer, at XL-Byg hvert år starter et nyt hold op på Akademiuddannelsen i Ledelse. 

Derudover er enkelte medarbejdere også i gang med at læse HD.

- Inden for fem år efter endt uddannelse søger 25-30 pct. af vores elever om optagelse på akademiuddannelsen. Vi tilskynder til videreuddannelse, både fordi det stiller kædens medlemsforretninger gunstigere jo bedre uddannet medarbejderne er, og fordi det styrker den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet, understreger Liselotte Christensen.

HR- og kommunikationschefen henviser til en nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at livsindkomsten for personer, som er uddannet indenfor handel, ligger på linje med personer med mellemlange videregående uddannelser som laboranter og bachelorer indenfor fødevarer og jordbrug.

- Lønnen indenfor handelsområdet ligger på linje med mange andre uddannelser, så det bør ikke være lønniveauet, der får unge mennesker til at vælge erhvervsuddannelserne fra, mener Liselotte Christensen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109