23948sdkhjf

Pludselig efterspørgsel på nedkøling: - Danskerne tænker ikke særlig lang tid ud i fremtiden

De høje temperaturer i denne uge er danskerne tydeligvis ikke vante til, og det får mange til at søge mod detailhandlen for at finde udstyr til nedkøling.

Det nyder de godt af hos Power, skriver Finans.

Hos elektronik-kæmpen oplevede de fra søndag til mandag en stigning i salget af blæse og klimaanlæg på 400 procent, mens salget steg yderligere 200 procent fra mandag til tirsdag. Noget tyder altså på, at mange overophedede danskere først har været ude i sidste øjeblik.

Det er da også en klar tendens, som salgschef i Power, Daniel Olesen, har bidt mærke i.

- Danskerne tænker ikke særlig lang tid ud i fremtiden. Folk er aldrig på forhånd, og det har de heller ikke været de forrige år. Danskerne køber først blæsere, når det er varmt. Hvis vi sætter noget på tilbud, uden det er varmt, så rykker det slet ikke, men når det bliver over 25 grader, så går danskerne helt amok, og de er også villige til at betale prisen, siger salgschefen til Finans.

Overfor Finans lyder det ligeledes fra presseansvarlig i Salling Group, Jacob Krogsgaard Nielsen, at der har været rigeligt at se til de seneste varme dage. Han siger, at efterspørgslen på varer til nedkøling er steget drastisk de seneste dage, og at det ligeledes har gjort sig gældende for blandt andet legetøj til udendørsaktiviteter og forfriskninger i form af øl, sodavand og is.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078