23948sdkhjf

Michael Laudrup bliver ambassadør for skjorteproducent kendt fra Løvens Hule

Danmarks største sportsnavn nogensinde har indgået et langsigtet samarbejde med Barons.

Michael Laudrup skal i de næste tre år være ansigtet udadtil for skjorteproducenten, der blev kendt i begyndelsen af 2020, da stifteren Joachim Latocha medvirkede i DR-programmet Løvens Hule.

Det oplyser Barons i en pressemeddelelse.

- Som ambassadør for Barons får jeg mulighed for at give en ung fremadstormende virksomhed et lille ekstra skulderklap, og personligt vil jeg gerne være velklædt, men ønsker ikke at bruge en masse tid på at købe tøj. På mange måder er Barons derfor bare det tøj, man automatisk hiver ud af skabet hver morgen, siger den nyslåede ambassadør Michael Laudrup.

I pressemeddelelsen oplyser selskabet samtidig, at man med Michael Laudrup på holdet er klar til at tage "det næste udviklingshop".

Det kommer i form af virksomhedens første produkt uden for skjortemarkedet: Den kortærmede polo, der skal supplere Barons' salg.

Efter deltagelsen i Løvens Hule købte investoren Jacob Risgaard 10 pct. af virksomheden for 750.000 kr., og han er begejstret for udvidelsen af sortimentet:

- Hele Barons-teamet har på kort tid bevist, at vi her i Danmark naturligvis også kan skabe et succesrigt skjortebrand. Udvidelsen med en kortærmet polo er helt naturlig og en vigtig del af vores fortsatte strategi både herhjemme og i udlandet, for selvfølgelig skal vi da også give vores kunder muligheden for at se skarpe ud på strandbaren eller fortovscaféen, når det er varmt, eller man blot ønsker et mere uformelt look, siger Jacob Risgaard.

For Barons-stifter og CEO Joachim Latocha er samarbejdet med Michael Laudrup en drøm, der går i opfyldelse:

- Man vælger jo ikke Michael Laudrup. Michael vælger dig. Michael er et ikon og har altid stået for mig som den ypperligste ambassadør, man kan drømme om. En person, som for mig er ensbetydende med at gøre tingene ordentligt. Der er nok ikke mange øjeblikke i ens karriere, hvor hårene rejser sig på armene, men det gjorde de, da Michael sagde ja. Vi er naturligvis meget stolte over samarbejdet, siger Joachim Latocha.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094