23948sdkhjf

Dagligvarekæder forventer økologi-fremgang trods stagnation i 2021

Efter at have buldret frem i mange år, stagnerede væksten i salg af økologi i 2021.

I 2021 fik økologien en uændret markedsandel i forhold til 2020 og væksten stoppede ved omkring 13 procent målt på værdi.

Dagligvarekæderne står dog klar til at løfte salget af økologi yderligere, skriver Dagligvarehandlen.

I Økologisk Markedsrapport 2022 fra Økologisk Landsforening spår en række repræsentanter fra dagligvarehandlen og øvrige eksperter, at økologi fremover vil fortsætte sin vækst yderligere trods prisstigninger.

Det skyldes, at de økologiske forbrugere ikke kun tænker på prisen, når de handler ind, men også tænker over, hvor mange økologiske varer, de handler. 

Supermarkedskæden Netto har det største salg af økologiske varer herhjemme i form af 17,5 procent målt på andel af økologiske omsætning, mens Superbrugsen har 16,5 procent og Rema 1000 har 13,4 procent.

Ved at fokusere yderligere på bæredygtighed og kommunikation, vil man løfte salget af økologi:

- Økologi i Netto vil fylde mere i fremtiden sammen med fødevarer, der er produceret med klima for øje. Derfor er det vigtigt for økologien at bliver bedre til at forklare sammenhængen mellem økologi og klima. Der er ingen tvivl om, at hvis det lykkes, kan klimadagsordenen løfte økologien yderligere, siger sortimentschef Martin Hasgard Olesen fra Netto til markedsrapporten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19