Det kan lyde som den gale vej at gå, at en virksomhed vælger at øge sin produktion i Ukraine; men selv om landet er i åben krig med Rusland, er det nogenlunde business as usual i en anselig del af området.
Og med mange års aktiviteter i landet var det derfor ikke en videre svær beslutning for Green Cotton Group at åbne den tredje fabrik i den vestlige Lviv-region - en udvidelse, som også har øget medarbejderstaben med omkring 100 nye ansigter.