23948sdkhjf

Stor svensk tøjkæde ankommet i Danmark - her åbnede den første butik

Er man til tøjshopping har man nu i Kolding og omegn fået en ny mulighed for at få skiftet ud i garderoben

Det er efterhånden et par måneder siden, at sløret blev løftet for, at den store svenske tøjvirksomhed Lager 157 ville åbne deres første butik i Danmark her i oktober. 

Nærmere bestemt Kolding - og helt specifikt på en adresse lige over for Kolding Storcenter. 

I går torsdag åbnede tøjkæden så officielt sin butik i Kolding - og dermed er Lager 157s indtog i Danmark gjort.

Det skriver JydskeVestkysten

Butikschef i den nye Kolding-butik, Maria Dumitru, fortalte før åbningen om netop valget af Kolding som den første by for Lager 157-konceptet. 

- Vi ser Kolding som et fordelagtigt sted at åbne vores første butik i Danmark. Kolding er først og fremmest attraktiv grundet byens størrelse samt potentialet i byens borgere som kunder. Med hensyn til lokationen i sig selv, er Kolding et godt sted, da det er placeret forholdsvist centralt og er let at finde med hensyn til den tætte afstand til motorvejen og Kolding Storcenter, sagde hun umiddelbart inden åbningsdagen til JydskeVestkysten. 

Læs mere om: tøj
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064