23948sdkhjf

Naturli genvinder prisen for 'årets plantebaserede produkt'

I weekenden uddelte Dansk Vegetarisk Forening plantebaserede priser til en række virksomheder ved messen Organic Plant Based Expo i weekenden.

Den veganske messe blev afholdt i Øksnehallen i København, og her vandt Naturli' Foods 'Smørbar' for andet år i træk i kategorien 'Årets plantebaserede produkt'.

Planteslagterne vandt prisen for 'Årets nye plantebaserede produkt' med 'Svampebøffen.

Bilka vandt for fjerde år i træk 'Årets plantebaserede supermarked' "særligt målt på at butikkerne har et meget stort udvalg af plantebaserede produkter, herunder et godt økologisk udvalg, samt en god placering af produkterne", lød det i begrundelsen.

Andre prisvindere:

  • Irma fik prisen for 'Årets højdespringer', "fordi kæden har udvidet det plantebaserede sortiment, gjort priserne mere konkurrencedygtige og har et bredere udvalg af økologiske produkter".
  • Lidl Danmark løb med prisen 'Årets plantebaserede discount-supermarked'. Begrundelsen lød blandt andet på, at supermarkedet har "et bredt sortiment, blandt andet med sin egen veganske private label-serie Vemondo, at have konkurrencedygtige priser og placere de veganske produkter sammen med andre tilsvarende animalske produkter frem for et isoleret sted i supermarkedet".
  • Bælg, der producerer konfekt baseret på kikærter, fik prisen for 'Årets økologiske plantebaserede startup'.

Kilde: Plantebaseret Videnscenter

Bilka vandt også "Bedst-i-pris'-kåringen, hvor Dansk Vegetarisk Forening sammenlignede priserne på 13 basisvarer i 15 forskellige supermarkeder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094