23948sdkhjf

Den sjette åbner i dag: Her kan danskerne se frem til nye discountbutikker

Fem af slagsen er allerede åbnet i Danmark - og i dag åbner den sjette i Glostrup.

Jo, der har været fart på med lanceringen og udbredelsen af Salling Groups nye discountsatsning Basalt.

Sortimentet består af basisvarer, der hverken kræver køl eller frost, og så har butikkerne kortere åbningstider. Det bidrager blandt andet til, at Salling Group i Basalt-butikkerne kan tilbyde priser, der - ifølge en pressemeddelelse - er 15 procent under discountmarkedet. 

Disse fem varer er de mest populære i Basalt

  • Rapsolie
  • Solsikkeolie
  • Bananer
  • Toiletpapir
  • Dåsetomater

Kilde: Salling Group

- Som med alting nyt skal kunderne vænne sig til formatet, og det kan vi langsomt se, at de gør. For at man for alvor skal få værdi ud sine indkøb i Basalt, skal man fylde kurven godt op. Det klassiske storindkøb, hvor man får fyldt skabene op til den kommende uge. Så vil man virkelig kunne se på sin kvittering, at det kan betale sig at svinge forbi Basalt, siger Henrik Nielsen, kædechef i Basalt, i en pressemeddelelse. 

I dag onsdag åbner Basalt kædens sjette butik - denne gang i Glostrup - og siden står også Næstved, Hellerup, Nordvest i København og Silkeborg for skud. 

Basalts ti nuværende og kommende butikker

  • Kastrup, Amagerlandevej (Åbnet)
  • Helsingør, Prøvestenscentret (Åbnet)
  • Aarhus, Viby Ringvej (Åbnet)
  • Odense, Bilkabyen (Åbnet)
  • Hjørring, Bispensgade (Åbnet)
  • Glostrup, Hovedvejen (Åbner 23/11)
  • Næstved, Toldbodgade (Åbner 30/11)
  • Hellerup, Rymarksvej (Åbner 7/12)
  • København Nordvest, Frederikssundsvej (Åbner 8/12)
  • Silkeborg, Østergade (Åbner 14/12)

Kilde: Salling Group

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078