Kartellov: Det handler om truslen
Potentielle lovovertrædere skal skræmmes fra at indgå i karteldannelse ved at indføre fængselsstraf på området, selv om antallet af alvorlige sager ikke er stigende.
Alligevel ønsker erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) – på baggrund af en rapport fra et 18 mand stort konkurrenceudvalg – at øge bødeniveauet i straffesager om karteldannelse, ligesom det skal være muligt at fængsle overtrædere af loven i op til seks år samt i særlige tilfælde at udlevere disse til afsoning i udlandet.
Risiko skal overstige gevinst
Netop skræmmeeffekten har en stor betydning for ønsket om at udvide strafferammerne, forklarer professor Peter Møllgaard fra Økonomisk Institut ved Copenhagen Business School, der blev inviteret til at deltage i udvalgets arbejde som uafhængig ekspert.
- Hvis virksomheder deltager i karteldannelse, skal det kunne straffes med fængsel. Som det er nu, er gevinsten ved at deltage i kartellet langt større end risikoen for at blive taget. Bødernes relativt beskedne størrelse afspejler simpelthen ikke den gevinst, som virksomhederne kan få ud af at indgå i et kartel. Derfor er en strafferamme, som også giver mulighed for at idømme de personligt ansvarlige fængselsstraf, nødvendig, hvis loven skal have en afskrækkende effekt, mener han.
Uenighed om skræmmeeffekt ved fængsel
Blandt kritikerne af ændringsforslaget hører Dansk Erhverv, som i et høringssvar rettede en kritik af lovens indgriben i både virksomhedernes og de ansattes retssikkerhed. Og selv om erhvervsorganisationens erhvervsjuridiske fagchef, Sven Petersen, medgiver, at karteldannelse ikke skal kunne betale sig, anfægter han fortsat de metoder, politikerne ønsker at give politiet mulighed for at bruge.
- Jeg er ikke kriminolog, men det fremgår jo af Justitsministeriets egen rapport – som er en del af udvalgets materiale – at man ikke kan påvise, at fængselsstraf har en afskrækkende virkning. Eksempelvis har vi ligeledes en strafferamme på seks år inden for varemærke- og ophavsretslovens område, men der piratkopieres jo på livet løs alligevel. Og hvad bliver det næste så – livsvarigt fængsel?, spørger Sven Petersen retorisk.
Læs også: Heftig kritik af lovforslag mod karteller
Synspunktet deles dog ikke af professor Peter Møllgaard, der netop ser truslen om fængsel som et vægtigt argument for at stramme loven. Derfor giver det også mening af indføre strengere straffe, selv om den nuværende strafferamme ikke er blevet udnyttet.
- Jeg mener, at det kun er truslen om fængselsstraf, der vil afskrække tilstrækkeligt. Der er også signalværdi i at kunne give fængselsstraf. Hvis det pludselig kan give fængsel at deltage i karteldannelse, vil det i samfundets øjne blive betragtet som en alvorlig sag, påpeger Peter Møllgaard.
Bedre redskaber til politiet
Et andet argument for at udvide strafferammerne blev fremført af Ole Sohn i Jyllands-Posten mandag. Her slog erhvervs- og vækstministeren til lyd for, at lovændringen vil gøre det lettere for politiet at optrevle ulovlige karteller og afviste samtidig erhvervslivets kritik af, at en lovstramning ikke vil have en præventiv effekt.
- Det svarer til at sige, at det ikke kan svare sig at give bøder for at køre for stærkt eller for at begå insiderhandel. Lovgivning i sig selv hindrer ikke forbrydelser, men vi giver politiet nogle bedre redskaber til at afsløre forbrydelserne, pointerede ministeren.
Stigningen i antallet af styrelsesafgørelser i 2011 skyldes, at omsætningstærsklerne for, hvornår fusioner skal anmeldes til og godkendes af konkurrencemyndighederne, inden de må gennemføres, blev sænket væsentligt med virkning fra den 1. oktober 2010.