23948sdkhjf

Købmand på Tunø står snart uden forpagter - og hvem skal så overtage?

30. december havde den nu tidligere købmand på Tunø sidste arbejdsdag - og siden har øen ikke haft én i spidsen for handelsmuligheden på den knap én kvadratkilometer store ø. 

Men der er ansøgere nok, forsikrer Tunø Fonden, som står bag rekrutteringsprocessen. 

Det skriver TV2 Østjylland

Der er tre ansøgere, der har søgt købmandsjobbet - og ingen af dem er fra Tunø. 

Det er dog ikke en forhindring, fortæller Tunø Fondens næstformand, Kim Anker Hansen. 

- Vi har tidligere haft bestyrere, der kom fra Vesterbro i København, så det kan sagtens lade sig gøre, siger han til TV2 Østjylland. 

Oprindeligt var der ansøgningsfrist 21. december, men den er senere blevet skubbet til 31. januar, da den ifølge Kim Anker Hansen og Tunø Fonden "var for optimistisk". 

Man satser på at have styr på alle formalia - inklusiv en indsamling på 300.000 kroner til driftskapital - senest 1. april i år. Herefter kan købmanden umiddelbart åbne. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078