23948sdkhjf

Dava Foods vil sætte skub i salget af bælgfrugter - lancerer ny planteserie

Skær ned på kød og skru op for bælgfrugter, lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen, men det er lettere sagt end gjort.

Danskerne spiser i gennemsnit 3 gram bælgfrugter om dagen, selvom det i klima-kostrådene anbefales, at man skal spise minimum 100 gram om dagen.

Ifølge Dava Foods skyldes det, at danskerne ikke ved, hvordan de skal tilberede råvarerne. Det forsøger virksomheden, der primært er kendt for sin æggeproduktion, at komme til livs med 'No-serien'.

Produkterne består af de plantebaserede måltider No Beef, No Chicken og No Kebab, der er baseret på ærter og bønner. Produkterne skal blandes med krydderi, vand og olie. 

- Vi vil med No Beef, No Chicken og No Kebab gå målrettet efter at blive danskernes favorit på de kødfrie dage, og vi vil gøre dem glade for bælgfrugter, fordi det er nemt at lave, tager kort tid, smager dejligt og er fyldt med proteiner. Det kan være svært at få så mange bælgfrugter i kosten som anbefalingen fra Fødevarestyrelsen lyder på, når bælgfrugter som råvare er tidskrævende. Derfor er No-serien et oplagt alternativ, siger CMO Sune Andersen i en pressemeddelelse.

- Bælgfrugter er ofte meget neutrale i deres smag, men er rigtig gode til at trække smag fra blandt andet krydderi. I Davas egen krydderifabrik har vi udviklet specialtilpassede krydderimix til produkterne. Davas krydderimix i måltidsløsningen gør det nemt for forbrugerne at skabe velsmag. Det mener jeg virkelig, at vi har ramt med No-serien, siger administrerende direktør Ivan Noes.

No-serien er ifølge Dava Foods økologisk, glutenfri og har et højt indhold af protein.

Plantebaseret selskab

I efteråret 2022 lancerede Dava Foods, der ellers er kendte for sine æggeprodukter, selskabet Dava Foods Ingredients.

Efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer stiger og den udvikling vil fødevarekoncernen gerne være en del af.

Selskabet har til formål at få flere danske og økologiske bælgfrugter, frø og kerner ud på hylderne og er en fusion af selskaberne Karlsens og Møllerup Brands.

Selskabet forventer at omsætte for mere end 50 millioner kroner i 2023 og det dobbelte indenfor få år.

I begyndelsen af februar overtog Dava Foods desuden tyske Pumperlgsund, der producerer æggebaserede og proteinholdige produkter til det tyske marked.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125