23948sdkhjf

Rasmus oplever massiv interesse efter Løvens Hule-program: Har haft udsolgt alle dage efter TV-optræden

Selvom Rasmus Holdt fik et nej til en investering i sin virksomhed Kystfisken i Løvens Hule, har nordjyden alligevel fået massiv eksponering af sin deltagelse i programmet. 

Det fortæller han til RetailNews, en håndfuld dage efter at programmet blev frigivet på DRs platforme - torsdag morgen på dr.tv og torsdag aften på DR1. 

- Jeg så selv programmet så hurtigt, jeg kunne og kunne konstatere, at jeg fik mere end blot nogle sekunders opmærksomhed i programmet. Det ved man jo ikke på forhånd. Og så var det ellers bare at forberede sig på en stor interesse på bagkant af de syv-otte minutters TV-tid, jeg og virksomheden fik, siger Rasmus Holdt til RetailNews. 

Man vil godt kunne sige, at vi desværre har måtte afvise kunder efter Løvens Hule Rasmus Holdt, ejer af Kystfisken

Og den store interesse mundede sig hurtigt helt konkret ud i en heftig aktivitet på Kystfiskens hjemmeside. 

- Der var fra morgenstunden pænt gang i forretningen og væsentligt mere end en normal torsdag, supplerer Rasmus Holdt. 

Han modtog op ad formiddagen også flere mails fra både etablerede kunder med rosende ord, samt beskeder fra nye kunder der var blevet nysgerrige på virksomheden efter at have set Rasmus' optræden i programmet. 

Forberedt med klar plan

Den eksponentielt voksende opmærksomhed fangede ikke som sådan Rasmus på sengen, for han havde på forhånd - uanset længden på hans optræden i Løvens Hule - lagt en plan for, hvordan virksomheden skulle styres i dagene herefter. 

Normalvis registrerer Kystfisken mellem ti og 100 ordrer om dagen, men barren blev sat noget højere, da programmet blev lanceret. 

- Fra start havde jeg sagt, at mit max er 600 kasser med fisk om dagen. For det skal være et ordentligt produkt, vi sender af sted til vores kunder, og derfor ville vi ikke presse flere tusinde kasser igennem bare for at maksimere vores indtjening, siger han. 

De 600 kasser med fisk blev realiseret både torsdag, fredag, lørdag, søndag og mandag - og det var derfor også med tilfredshed, at Rasmus Holdt kunne gøre status tirsdag, da RetailNews fangede ham til en snak. 

- Man vil godt kunne sige, at vi desværre har måtte afvise kunder efter Løvens Hule, forstået på den måde at vi har meldt udsolgt ad flere omgange, fordi interessen simpelthen har været så stor.

- Vi har budt rigtig mange nye kunder velkommen hos Kystfisken. Det smukke ved at handle fisk er, at der altid kommer en ny fangst næste dag, så der bliver hurtigt fyldt op på lageret igen, siger han. 

Det skal være et ordentligt produkt, vi sender af sted til vores kunder, og derfor ville vi ikke presse flere tusinde kasser igennem Rasmus Holdt, ejer af Kystfisken

I stedet er folk begyndt at vise interesse i gavekort til Kystfisken, kan Rasmus Holdt se i virksomhedens aktiviteter. Han har desuden også noteret sig, at flere tusinde allerede har tilmeldt sig Kystfiskens nyhedsbrev. 

Rasmus Holdt regner med at nå en omsætning med Kystfisken på cirka ti millioner kroner i løbet af 2023. 

Fakta om Kystfisken

  • Kystfisken har Rasmus Holdt som den eneste ansatte, men har et team af samarbejdspartnere omkring sig
  • Kystfisken har sit udgangspunkt i Hanstholm, hvorfra man leverer dagens fangst direkte til døren hos private kunder
  • Sortimentet består af friskfangede fisk og skaldyr samt et udvalg af delikatesser såsom røgvarer, lagevarer, færdiglavede saucer med mere
  • Kystfisken er specialiseret i ren og skær fisk - og det er derfor ikke muligt at købe hverken kartofler, persille eller fløde, som man kender det fra måltidskasser
Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11