En ny dagligvarebutik på størrelse med et supermarked, muligvis en Fakta-butik, kan blive en realitet i Fjerritslev tæt ved SuperBrugsen i Østergade.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Et arkitektfirma har søgt kommunen om dispensation til at bygge på de fem grunde, der udgør hele området mellem Østergade, Algade, Rolighedsvej og Mellemvej.
Samtlige bygninger på grunden skal rives ned, hvis projektet realiseres. Men det er ikke sikkert, for det kræver to dispensationer fra Fjerritslevs bymidtelokalplan.