En helt anderledes by med et spændende nyt område omkring Banegårdspladsen kan blive et af resultaterne af en ny midtbyplan for Brønderslev, som kommunen for tiden arbejder på et forslag til.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende Vendsyssel.
Et af de overordnede principper er, at man ønsker at stoppe for byggeri af butikker udenfor midtbyen. Man vil i stedet skabe et nyt ankerpunkt omkring Banegårdspladsen og dermed styrke midtbyens øvrige handelsliv.
Planlægger og projektleder på midtbyplanen, Martin Heide, fortæller, at man har et ankerpunkt omkring Føtex og Løvbjerg, men at man gerne vil skabe et ankerpunkt mere på Banegårdspladsen, der kan generere liv og trafik i midtbyen.