Opførelsen af det 500 millioner kroner dyre Enghavecenter ved Holstebro påbegyndes i 2014, men der er endnu ingen lejeaftaler på plads med forretninger, skriver Lemvig Folkeblad.
Hos Braaten+Pedersen, som står for at udleje butikkerne, erkender man, at markedet i øjeblikket er svært, men man mener alligevel at kunne lykkes med at udleje alle butikker i centret. Dog udelukkes det ikke, at man kan blive nødt til at udskyde åbningen af centret, der er planlagt til 2016.