Forbrugerne har ikke nogen mulighed for at tjekke råvarers oprindelse og mange supermarkeder ved ikke selv, hvor kødet i mange færdigretter kommer fra. Det skriver BT. Ifølge Per Thau, indkøbsdirektør for Supermarkedskæderne Superbest, Spar og Kiwi, aftaler man, at der skal være 100 pct. oksekød i en ret, men man tjekker ikke, hvor kødet kommer fra.
EU-reglerne om sporbarhed betyder, at alle der handler med fødevarer skal kende et led tilbage, hvor fødevaren kommer fra. Christel Schaldemose (S), der er medlem af Europa-Parlamentet, mener, at det på alle færdigretter burde stå, hvor kødet i retten kommer fra.