ECE vil i første gang ikke lave de store ændringer, men drive centret i en periode for at opsamle erfaringer med det, skriver Fyens Stiftstidende.
"Vi forventer, at ECE Fonden vil tage over og fortsætte den udvikling, vi har haft gang i, og vi tror på, at det bliver til fremtidig fremgang for centret til fordel for brugerne," siger bestyrelsesformand for Rosengårdcentret Ove Jensen til epn.dk.
Han peger bl.a. på, at det på sigt vil betyde endnu en udvidelse af centrets areal.
Centrets største lejer, Kvickly, lukker den 27. marts, men ECE har endnu ikke nogen planer for, hvordan den ledige plads skal bruges.
ECE har lovet, at det stadig vil være gratis at parkere bilen på en af centrets 3.000 parkeringspladser. Hvorvidt de plejer at opkræve penge for parkeringen, afhænger som regel af, om et center ligger i byen eller ude i omegnen, siger pressetalsmand Christian Stamerjohanns fra ECE Projektmanagement.