Discountkæder søger i stort tal at få fodfæste i det købestærke Rudersdal. Men kommunen er ikke interesseret i at få de billige supermarkeder på hvert et gadehjørne. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Rudersdals Kommunes nye kommuneplan arbejder nemlig mod at styrke bycentrene og skabe mere liv dér.
Planen lægger således op til, at der ikke skal kunne etableres enkeltstående butikker uden for centerområderne. Det vil trække kunder væk fra by og lokalcentrene og dermed modarbejde det overordnede formål.
Dermed er der ikke lagt op til store ændringer, når Rudersdal Kommune sender den nye kommuneplan i høring.