23948sdkhjf

Gode tips til hvordan du kan indrette din aflange stue

At indrette sin stue er en essentiel del af enhver boligindretning. Stuen fungerer typisk som hele boligens centrum, så fungerer indretningen ikke her, spilder det ofte over i andre rum.

Derfor er det ikke mærkeligt at stuen ofte er blandt de rum folk starter med først når de skal indrette deres boliger.

Men ikke alle stuer er lige nemme at indrette. En klassisk udfordring mange boligejere, særligt folk i lejligheder, står over for, er indretningen af en aflang stue. Aflange stuer kan nemlig ofte overraskende udfordrende når det kommer til indretning. Har du haft problemer med indretningen af en aflang stue, så følg med her, når vi giver gode fifs til at ramme plet med din indretning.

Hvad er problemet?

Hvorfor er lige aflange stuer så svære at indrette? Det kan virke lidt mærkeligt at formen skulle have så meget at sige, men det er der en god grund til. Indretter du en aflang stue som du ville indrette en anden stue, ender du nemlig typisk op med et klodset, aflangt rum, der ikke ligefrem indbyder til hygge og samvær.

Fejlen ligger ofte i, at mange bare placerer møblerne langs væggene og du så får ét langt, uafbrudt rum uden nogen følelse af opdeling. Derfor handler indretningen af en aflang stue om at skabe en følelse af flere rum i rummet, og på den måde dele stuen op i mindre ”øer”.

Tænk i funktioner

Et godt sted at starte når du skal designe dine ”øer”, er ved at overveje hvilke funktioner du har brug for i din stue. Skal du have spisebordsplads, eller har du måske dette i køkkenet? Typisk vil du skulle have plads til en sofa af en eller anden art, og dertilhørende sofabord og nok også et tv-område. Måske du også har brug for lidt arbejds- eller opbevaringsplads.

Tænk grundigt igennem hvad du skal have plads til, og vurder så hvad du har plads til. Disse forskellige funktioner kan så fungere som dine ”øer”. Du kan have en sofa-ø, en spisebords-ø og så videre. Nogle gange kan du have flere funktioner i én ø, men så længe du har styr på hvilke funktioner der i alt skal være plads til, vil det typisk gå ganske udmærket.

Placér og opdel øerne

Når du har et godt overblik over hvilke funktioner du skal have i din aflange stue, og hvordan de skal fordeles, er det tid til at placere øerne. Her er det smag og behag der tæller, men nogle fif kan hjælpe dig med at opnå det bedste resultat. Har du for eksempel en god udsigt du kan lide, bør sofaen stå så du kan se ud. Stil også gerne et eventuelt arbejdsbord tæt på vinduerne, så du kan udnytte naturligt lys til dit arbejde.

Når øerne er placeret, er næste vigtige skridt at opdele dem. For at ø-indretningen skal fungere, skal der være en tydelig opdeling mellem de forskellige øer. En effektiv måde at gøre dette på er ved at lade møbler stå ude i rummet frem for langs væggene. Særlig oplagt er lidt større møbler som for eksempel en stor sofa.

En hjørnesofa er, såfremt du har pladsen til den, helt oplagt til dette formål. En side kan stå op langs væggen, mens en anden går ud i rummet, frem for at stå i et hjørne. Dette er både effektiv udnyttelse af pladsen, men også en god opdeling af sofaområdet. En Solution hjørnesofa er et godt eksempel på en sofa der ville klare dette godt. Sofaen er stor, men let i sit udtryk, så det føles ikke for stort hvis den står ud i rummet.

Visuel opdeling

Det er ikke kun fysisk du kan opdele rummet. Også visuelt kan du gøre meget. Du kan med snedige kneb få hjernen til at opfatte dine øer stærkere. En klassisk løsning er at bruge tæpper under de forskellige områder til at understrege opdelingen.

Også på væggene kan du understrege opdelingen, særligt i en aflang stue. Her vil øerne typisk ligge i forlængelse af hinanden, så ved overgangen fra en ø til en anden, kan du for eksempel hænge et stort billede op eller skabe en hel billedvæg for visuelt at markere grænsen.

Send til en kollega

0.047