23948sdkhjf
Del siden
Annonce

delika optimerer produktion i tæt samarbejde med MULTIVAC

Løbende evaluering, optimering og effektivisering af alle arbejdsprocesser står højt på dagsordenen hos delika. Målet er primært at sikre høj kapacitet, driftssikkerhed og nedbringe stoppetiden ved produktskift.

delika as tilbyder en bred vifte af egenproducerede pølse- og pålægsprodukter samt en lang række importerede charcuterispecialiteter. MULTIVAC er blandt de foretrukne leverandører på stand-alone dybtrækningsmaskiner til virksomheden. delika har i dag ni dybtrækningsmaskiner fra MULTIVAC fordelt på de tre fabrikker i Haderslev, Engesvang og Aalborg.

Stort kendskab bag værdifuldt samarbejde
Produktionsdirektør Morten Holst Bjørno har arbejdet tæt sammen med MULTIVAC og Key Account Manager Flemming A. Foldager gennem flere år og værdsætter den løbende sparring og gode rådgivning. ”MULTIVAC kender vores forretning rigtig godt, kan sætte sig hurtigt ind i vores behov og komme med værdifuldt input og sparring,” fortæller han.

Optimering af arbejdsprocesser
Senest har delika samarbejdet med MULTIVAC om optimering af flere arbejdsprocesser på fabrikken i Haderslev.  I denne proces valgte delika at se på en ny dybtrækningsmaskine til pakning af stykvarer som grillpølser og hele salami. Den nye maskine skulle erstatte en halvautomatiske linje, hvor der blev pakket i krympeposer.
delika havde i forvejen en Multivac R145 dybtrækningsmaskine i Haderslev. Efter en evaluering af arbejdsprocessen omkring denne halvautomatiske linje blev det besluttet at udskifte den med en ny Multivac R245 dybtrækningsmaskine.

Nyt set-up øger kapaciteten og nedbringer stoppetiden
”Efter en grundig analyse valgte vi R245 for også at øge kapaciteten væsentlig. Den nye linje kan dermed   også aflaste andre linjer og gøre os mindre sårbare ved fx nedbrud,” siger Morten Holst Bjørno.

Den nye R245 er konfigureret til identiske pakkemål som på R145’eren. De to linjer kan dermed supplere hinanden godt. Samtidig er den nye R245 udstyret med syv forskellige formater for at kunne håndtere pakningen af delikas brede produktudbud.

”For at nedbringe stoppetiden ved produktskift er maskinen udstyret med vores innovative skuffe- og kassettesystem, som effektiviserer skift af formater,” fortæller Flemming A. Foldager. ”Skiftet sker samtidigt også meget ergonomisk, hvilket er en stor fordel for operatørerne i det daglige arbejde.”

Flere miljøhensyn
Den nye R245 er endvidere udstyret med MULTIVACs CL220 og CL230 tværbaneetiketteringsanlæg, som anvender en servomotor til påsætning af etiketter. Hermed nedsættes linjens trykluftforbrug.
MULTIAC har desuden leveret et kølevandsystem til de nye linjer, hvilket giver et lukket system til forsyningen af kølevand til både R145 og R245. Med et lukket kølevandsystem spares på vandforbruget.

Høje forventninger er indfriet
Morten Holst Bjørno har også på dette projekt været tilfreds med samarbejdet med MULTIVAC. ”Jeg har høje forventninger, og de er blevet indfriet,” fortæller han. ”Vi har fået den løsning, vi havde brug for. Samtidig har vi fået indarbejdet flere gode forslag fra MULTIVAC eksempelvis omkring genbrug af kølevand. Det passer godt til vores fokus på mere miljørigtige løsninger.”

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.047