23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Goodwill erstatning til distributører og eneforhandlere rykker tættere på Danmark

En norsk landsretsdom giver en norsk forhandler 10 millioner norske kroner i erstatning for den oparbejdede kundekreds og læner sig op ad tysk, schweizisk og østrigsk retspraksis. Afgørelsen bør læses af alle med eksport til Norge.

Den første sag i Norge, hvor forhandleren får medhold i sit krav på goodwill
Dans Erhverv har tidligere orienteret om en schweizisk Højesteretsdom, der tillagde en schweizisk eneforhandler godtgørelse for oparbejdet kundekreds. Med de samme præmisser som dommene i tysk og schweizisk ret, er der nu blevet afsagt en landsretsdom i Norge, der ligeledes giver eneforhandleren krav på en godtgørelse for den oparbejdede kundekreds i tilfælde af opsigelse.

I sagen var der tale om en tysk leverandør og en norsk eneforhandler. Den tyske leverandør, Webasto AG er en tysk industrikoncern, som leverede drivstofbaserede varme- og komfortprodukter, blandt andet til biler og både i store dele af verden. Efter 50 års samarbejde, blev kontrakten opsagt af Webasto.

Tilstrækkeligt lighedstegn med et handelsagentur er en betingelse
Den norske domstol bemærkede, at eneforhandleraftalen skulle have tilstrækkeligt lighedstegn med et handelsagentur, hvis en godtgørelsesbetaling skulle kunne komme i betragtning, Den norske domstol vurderede herefter, at dette var tilfældet, idet det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at Webasto for det første havde pålagt forhandleren en omfattende og detaljeret rapporteringspligt om salg og dækningsbidrag samt en rapporteringspligt, som omfattede konkurrenternes virksomheder og markedet som sådan. For det andet blandede Webasto sig i forhandlerens prissætning og for det tredje skulle forhandleren hvert år fremlægge en detaljeret forretningsplan til godkendelse.

Aftalen indeholdt tillige en konkurrenceklausul, en profileringshåndbog for Norge med priser for produkterne, som forhandleren var forpligtet til at følge. Det sidste forhold udgør isoleret set naturligvis en overtrædelse af konkurrencereglerne.

Forhandleren måtte give omfattende oplysninger om sine kunder
Centralt for vurderingen var ligeledes, at forhandleren måtte give omfattende oplysninger om sin kundedatabase. Foruden kundenavn og adresse skulle forhandleren opgive omsætning i forhold til det sidste år med angivelse af, hvilke Webasto-produkter omsætningen gjaldt.

Agentlignende forhold bekræftet af Landsretten
Den norske domstol fandt alle disse forhold liggende tæt op ad handelsagentens typiske stilling. Domstolen lagde således til grund, at forhandleren i realiteten var fuldt integreret i Webasto’s markedsførings- og salgsapparat. På den baggrund fandt den norske domsstol analogien til handelsagentreglerne berettiget og tildelte den norske forhandler en godtgørelse på 10 millioner norske kroner.

Træk på Dansk Erhvervs store viden på området
Dansk Erhverv holder to arrangementer om distributionsforhold, hvor der sættes fokus på henholdsvis distributører og agenter.

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010
P nummer: 1003073049

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.046