23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk ThermIT til Italien

ThermIT får gennem medlemskabet af Danish Export - Food Tech – mange nye kontakter og muligheder for eksport af virksomhedens digitale temperaturovervågning til fødevareindustrien.

ThermIT får gennem medlemskabet af Danish Export - Food Tech – mange nye kontakter og muligheder for eksport af virksomhedens digitale temperaturovervågning til fødevareindustrien.

Virksomhedens direktør Ivan Lindgren Hansen deltog forleden i spændende møde hos Danish Export i Silkeborg arrangeret i samarbejde med den danske ambassade i Italien. 

- Det er meget givende at være en del af Danish Export, som kan åbne mange døre for danske virksomheder rundt om i verden. Vi producerer og sælger i forvejen vores bæredygtige system til mange lande og har lige nu også kig på det italienske marked, fortæller ThermITs direktør.

I denne uge fulgte ambassaden med en gruppe italienske interessenter på en teknisk delegation rundt i Danmark. Formålet var at styrke forbindelserne mellem danske og italienske virksomheder i fødevareindustrien. 

Delegationen dækkede en række væsentlige emner inden for landbrugsproduktion blandt andet dyrevelfærd, genetik, biosikkerhed, staldestyring, produktivitet, innovation og fødevaresikkerhed.

- ThermITs danske system bidrager til øget fødevaresikkerhed også under transport, og nogle af vores nøgleord er digitalisering og bæredygtighed, som man jo arbejder meget med i hele verden, forklarer Ivan Lindgren Hansen.

Danish Export er en non-profit, medlemsejet og medlemsdrevet forening, der hjælper ambitiøse danske B2B eksportvirksomheder med at skabe international vækst. Det har Danish Export gjort siden 1965 og gør det gennem vidensdeling, netværk og eksportaktiviteter med foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.

 

ThermIT ApS
Vandværksvej 24
9800 Hjørring
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31063914
P nummer: 1013788002

Kontaktperson

PWN
Palle W. Nielsen
pwn@thermit.dk

Send til en kollega

0.281