23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kom til forelæsning om hvordan man kan forbedre effektiviteten af bioaktive komponenter i fødevarer

DTU Fødevareinstituttet inviterer til forelæsning med en af verdens mest citerede fødevareforskere professor David J. McClements. Forelæsningen handler om, hvordan kolloide delivery systemer lavet af plantebaserede ingredienser er en bæredygtig og effektiv måde at sikre optagelsen af vigtige næringsstoffer i kroppen. Det sker den 16. september 2024 på DTU Lyngby Campus.

Gæsteprofessor i DTU Fødevareinstituttet David J. McClements (UMASS, Amherst) holder en forelæsning den 16. september 2024 om, hvordan plantebaserede kolloide delivery systemer kan levere essentielle næringsstoffer på en bæredygtig måde og samtidig adressere vigtige sundheds- og miljømæssige udfordringer.

Der er en stigende interesse for at udvikle plantebaserede fødevarer, der er klimavenlige, velsmagende og sunde. På den baggrund er der opstået et behov for plantebaserede delivery systemer til funktionelle fødevareingredienser som vitaminer, mineraler, nutraceuticals, probiotika, farver og smagsstoffer. Delivery systemerne er designet til at beskytte ingredienserne, henholdsvis effektivt frigive dem i kroppen.

For eksempel er visse vitaminer følsomme over for lys og varme, hvilket kan føre til nedbrydning under produktion og opbevaring. Avancerede plantebaserede kolloide delivery systemer kan både beskytte ingredienserne under lagring og sikre, at de når tarmene intakte efter indtagelse, så kroppen kan optage indholdsstofferne på en effektiv måde. 

For at understøtte klimamål, sundhed og dyrevelfærd kan delivery systemerne fremstilles af bæredygtige plantematerialer. 

Foredraget er især relevant for forskere på videns institutioner samt produktudviklere og innovationsansvarlige i fødevarevirksomheder. 

Om David J. McClements

David J. McClements er en af de mest citerede fødevareforskere i verden. Han har modtaget adskillige priser, bl.a. den danske Nils Foss Pris. Han er en garvet formidler, som har skrevet flere bøger, herunder How to be a Successful Scientist (2024), Meat Less: The Next Food Revolution (2023); Food Nanotechnology (2023) samt Future Foods: How Modern Science is Changing the Way We Eat (2019). Han står også bag biblen indenfor fødevareemulsioner ”Food Emulsions”. Et af hans store interesseområder er, hvordan man kan designe fødevarer, så de holder sig bedst muligt og optages bedst muligt i tarmen. 

Titel på forelæsningen:

Plant-based Delivery Systems: Improving the Efficacy of Bioactive Components in Foods.

Forelæsningen er på engelsk. 

Tid

Mandag den16. september 2024 kl. 13.00 - 14.30.

Sted

DTU - Lyngby Campus
Anker Engelunds Vej 101, 
DTU Mødecenter, 1. sal
Mødelokale M1
2800 Kgs. Lyngby

Se oversigtskort og bemærk omkørsler pga. letbanebyggeri.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men tilmelding senest den 11. september 2024 er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. 

DTU Fødevareinstituttet
Henrik Dams Allé
Bygning 202
2800 Kgs Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30060946

Kontaktperson

LHK
Lene Hundborg Koss
lehk@food.dtu.dk

Send til en kollega

0.047