23948sdkhjf

Jordbærhøsten lader vente på sig

En rekordkold marts betyder, at årets jordbær lader vente på sig. Men avlerne forventer alligevel, at mængden kommer til at leve op til seneste års flotte høst.
Jordbærhøsten nærmer sig og trods et koldt forår er der masser af bær i sigte.

- Der bliver jordbær nok til alle, men de første bær kommer lidt senere i år end normalt. Heldigvis er de friske jordbær værd at vente på, og sæsonen varer sandsynligvis langt ind i sensommeren, konstaterer Claus Hunsballe, jordbæravler og formand for Jordbær-Hindbærklubben.

Flot høst trods kulde
Selvom forårsvejret har været usædvanligt koldt, får det ikke nævneværdig betydning for årets jordbærhøst. Således forventer jordbæravlerne en samlet høst på mindst 6.000 tons.

- Jordbær er ikke glade for frost og regn, men når jeg går en tur i marken, virker planterne til at have det fint. Så jeg forventer en ganske fornuftig jordbærhøst igen i år, siger Claus Hunsballe.

Jordbær i lange baner
Jordbærsæsonen starter normalt i slutningen af maj, hvor de første, tidlige sorter står røde og fulde af saft og kraft på markerne. Høsten plejer at kulminere omkring Sankt Hans og ugen efter. Introduktionen af en række nye sorter med senere modning betyder dog, at jordbærsæsonen varer langt ind i sensommeren.

- Honeye og den nye sort Rumba er sæsonens første bær. De meget populære sorter Sonata og Elsanta er på sit højeste sidst i juni. Endelig får vi sidst på sæsonen glæde af den nye sort Salsa, som også har en rigtig god sødme. Dermed er der masser af friske jordbær i vente til dem, der bare ikke kan få nok af de søde bær, fortæller Claus Hunsballe.

Beskyttende tunneller højner kvaliteten
Sol og varme er med til at give jordbærrene smag – jo mere sol, jo sødere bær. Derfor er vejret i høstperioden afgørende for kvaliteten af bærrene. En rask gang hagl eller kraftig regn kan ødelægge høsten fra det ene øjeblik til det andet. Flere avlere forsøger sig derfor med at dyrke jordbær i tunneller, der beskytter bærrene mod regn og blæst. Samtidig er tunnellerne med til at forlænge sæsonen, så avlerne kan høste jordbær helt hen i oktober.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.692