23948sdkhjf

De mest læste artikler | Del 4 af 5 | Basalt, rabatamok og Aldi-opkøb

Som nedtælling til årets juleferie bringer RetailNews i en artikelserie de 15 mest læste artikler. Her er nummer 6, 5 og 4

Med hastige skridt nærmer vi os både top 5 og top 3 i RetailNews' mini-julekalender, dag for dag tager jer læsere med igennem de 15 mest læste artikler i løbet af året. 

I går havde vi fat i nummer 9, 8 og 7 - men i dag snævrer vi feltet af bejlere til førstepladsen ned til seks. 

Her kommer nummer 6, 5 og 4 i RetailNews' mini-julekalender. 

6) Her er det ikke madvarer, der stjæles - i stedet kæmper Basalt-forretning med tyveri af én bestemt inventar

Basalt blev lagt i graven af Salling Group i løbet af året, da det viste sig, at hyperdiscountkæden ikke tiltrak sig den nødvendige opmærksomhed - eller omsætning.

Derfor var daværende Salling Group-topchef Per Bank ikke sen til - som førstemand i koncernledelsen - at lukke Basalt blot syv måneder efter at den var opstået. 

Imidlertid oplevede en enkelt Basalt-butik i Helsingør en hyppig udfordring - som ikke engang omhandlede tyveri af føde- og dagligvarer, som ellers også har været massivt udbredt i løbet af 2023. 

I stedet var det en bestemt form for butiksinventar, som Basalt i Helsingør kæmpede med at få kunderne til at holde fingrene fra. 

De hedengangne Basalt-butikker er alle i mellemtiden konverteret til nye Netto-butikker, hvilket blot har lagt yderligere lag på discountkædens tilstedeværelse på det danske landkort. 


5) Se listen: Her går Aldi rabatamok inden lukning

Aldi Danmark og Rema 1000 bekendtgjorde i december sidste år en handel om 114 Aldi-butikker, som skulle gå fra tyske til norske hænder. 

Det fik den danske Aldi-ledelse til at iværksætte flere runder med ophørsudsalg i de butikker, stod foran lukninger - og mens det samlet set drejede sig om tæt på 190 Aldi-butikker fordelt over hele landet, var det helt præcist 59 butikker, der skød runden i gang i januar og februar. 

Aldi Danmark havde sidste åbningsdag i Danmark 30. november.

Efterfølgende er de tidligere butikker blevet fordelt mellem primært Rema 1000, Salling Group, Dagrofa og Lidl, mens også Coop har budt sig til. 


4) Nu er der nyt i sag om Salling Group-køb af Aldi-butikker

Der er mange faser i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens fusionskontrol, når to virksomheder skal lægges sammen - som i tilfældet med Aldi Danmark, som Rema 1000 indgik en aftale om at overtage 114 butikker fra.

Siden skulle overskuddet af Aldi-butikkerne - for Rema 1000 ville i sidste ende kun åbne mellem 60 og 80 butikker selv - fordeles mellem konkurrenterne. 

Og her måtte Salling Groups køb af i alt 21 Aldi-butikker og butiksprojekter igennem en lang behandling - som omtalt her - som strakte sig helt fra foråret til slutningen af november.

Planen har altid været, at Salling Group ville lave 21 nye Netto-butikker i de gamle Aldi-lokaler, men undervejs i processen betingende Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at koncernen frasolgte og fralejede to af de 21 butikker. 

Så det bliver i stedet 19 nye Netto'er, som ifølge salgsdirektør i discountkæden, Asbjørn Hagedorn, forventes åbnet inden udgangen af april 2024

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093