23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fire dage med design forude

Torsdag åbner efterårets udgave af Formland UP/Graded, hvor 407 udstillere er på plads.
















Med få dage til åbningen af den traditionsrige design- og interiørmesse har 407 udstillere meldt sig klar til at deltage i Herning. Og selvom det er væsentligt færre end de 480 i fjor, er det en tilfreds projektchef, Henriette Træholt, der ser frem til fire dage med fokus på de nyeste trends inden for design, belysning og isenkram. - Vi har arbejdet ud fra en målsætning om at nå 400 udstillere til denne udgave af Formland UP/Graded. Det har været et ambitiøst mål, og derfor er vi naturligvis glade for, at det er lykkedes – både at indfri vores egen målsætning og samtidig skabe en stærk og bred messe over for de besøgende, og hvor flere af branchens mest kendte brands er repræsenteret, siger hun. I løbet af messen gennemføres flere end 70 foredrag og events fra fem scener, og også på trendsiden er der masser af inspiration at komme. Formland UP/Graded rummer således fem forskellige trendområder med hver sin retning inden for design og interiør: UP/North i Hal F, trendhotellet Hotel Hotchpotch i Hal G, Mash UP/ i Hal J2, Spice it UP/ i Hal M og Flower Catwalk i Hal K. Den officielle åbning af Formland UP/Graded finder sted 15. august kl. 08.15 i Hal G. Åbningstaler er den hollandske topdesigner Marije Vogelzang og direktør Anne Bay fra Dansk Center for Lys. Formland UP/Graded er åben fra kl. 9-18 alle messedage.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.104