23948sdkhjf

Amerikansk supermarkedsgigant er det bedst sælgende selskab i hele verden

To danske selskaber optræder på Fortunes liste over verdens største selskaber målt på omsætning. 

Men én amerikansk virksomhed sætter alle andre til vægs, skriver Ritzau. 

Således må både Novo Nordisk og Mærsk se sig distanceret med adskillige mia. dollars i forskel på toplinjen - sammenlignet med den ubestridte etter på Fortunes liste, Walmart. 

Således måler hverken medicinalselskabet eller rederiets omsætninger på henholdsvis 33,7 mia. dollars og 51 mia. dollars sig med detailgigantens ditto på 648 mia. dollars. Nummer to på listen er ligeledes en detailgigant - nemlig lige så amerikanske Amazon. 

Det er 11. år i træk, at Walmart befinder sig på førstepladsen på Fortunes liste, skriver Ritzau. 

Det er desuden første gang, at Novo Nordisk optræder på top 500-listen. 

Selskabet indtager en plads som nummer 469, mens Mærsk er på 289. pladsen. 

- Dette års liste viser et par tendenser, der kolliderer - energipriserne afkøles, mens kunstig intelligens bliver rødglødende, siger chefredaktør på Fortune, Alyson Shontell, i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125