23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Huskekagen er tilbage

Den 21. september er det International Alzheimerdag, og det støtter Føtex og Bilka ved at sælge huskekager for fjerde år i træk.

Fra mandag den 16. september til den 25. september kan kunder i Føtex’ og Bilkas bagerudsalg købe huskekager. Kagerne koster kun 5 kroner stykket og for hver kage, der sælges, støttes Alzheimerforeningen med 75 øre.





Huskekagerne har været eftertragtede de seneste tre år og Martin Uebel, indkøbschef for bager/bistro/quickfood, håber at succesen gentager sig.





- Salget af huskekager er steget år for år, og jeg tror bestemt, at vi igen i år sætter rekord. Vi har sat prisen på kagerne væsentligt ned, for at sikre at endnu flere køber kagerne og dermed støtter en god sag, siger Martin.





I Danmark konstateres der cirka 15.000 nye tilfælde af demens om året. Nis Peter Nissen, direktør for Alzheimerforeningen, er glad for den store indsats, som Dansk Supermarked gør for samle penge ind til de demensramte og deres pårørende.





- Vi håber naturligvis, at salget i år overgår de tidligere år, og at vi runder mindst en halv million kager. Dermed vil der være solgt en Huskekage for hver af de 85.000 demenspatienter og deres 400.000 pårørende, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.





Overskuddet fra salget af huskekagerne bliver blandt andet brugt til Alzheimerforeningens rådgivning, oplysning om demenssygdomme og til at arrangere lokale aktiviteter for demente og pårørende.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142