23948sdkhjf

Lokalplan åbner op for nyt byggemarked i Hørsholm

Inden for et år håber Silvan at have etableret et nyt Silvan byggemarked med drive-in i Hørsholm. En større kabale skal dog gå op, inden projektet kan realiseres.
Silvan har udset sig en grund på Ådalsvej i Kokkedal Industripark i Hørsholm som placering for kædens næste byggemarked. Det skriver magasinet Puff.

Målet er et byggevarehus på 7.000-8.000 m² med drive-in, parkeringsplads og trægård. En lokalplan, der muliggør planerne er godkendt. Men da projektet skal gennemføres med tre-fem partnere, der også skal etablere egne forretninger på området, er der et stykke vej endnu, inden projektet kan realiseres.

- Det er jo ikke en tom grund, så der skal rives noget ned og bygges noget nyt, og vi skal få det hele til at gå op i en højere enhed sammen med de nuværende ejere, Corpus Ejendomme, og de andre lejere. Vores projekt er klart, men vi står ikke alene med det, så kabalen skal lige gå op, siger adm. direktør i Silvan, Freddy Lauridsen, til Puff.

Freddy Lauridsen ønsker ikke at oplyse, hvem de andre erhvervsdrivende i projektet er.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096