23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hvilke tilbud jagtede danskerne i 2013?

Øl og cola er fortsat de produkter, som danskerne oftest leder efter tilbud på. Det viser en ny undersøgelse af de 40 mest populære søgninger efter tilbud i 2013.

Top 40 for tilbuds-søgninger på “eTilbudsavis”-app’en i 2013:

1: øl (uændret)
2: cola (uændret)
3: kylling (+1)
4: sodavand (-1)
5: kaffe (uændret)
6: coca cola (+1)
7: is (+5)
8: pepsi max (+2)
9: smør (-3)
10: pepsi (-1)
11: æg (+9)
12: ost (-1)
13: oksekød (uændret)
14: mælk (-6)
15: pølser (+4)
16: laks (+6)
17: chips (-2)
18: tuborg (-2)
19: kærgården (+2)
20: ipad (-6)
21: chokolade (+7)
22: toiletpapir (+2)
23: skyr (ny)
24: hakket oksekød (+9)
25: bleer (-7)
26: pizza (+11)
27: tv (+5)
28: vin (-5)
29: rugbrød (-2)
30: nupo (-4)
31: netto (-14)
32: rejer (+6)
33: and (ny)
34: kyllingefilet (ny)
35: faxe kondi (ny)
36: fløde (ny)
37: neutral (-1)
38: gas (ny)
39: fakta (-14)
40: libero (-9)

Årligt opgør eTilbudsavis de 40 mest populære søgninger efter tilbud og udpeger tendenser samt mulige forklaringer.

Is-søgninger er steget fem pladser i 2013 til en nu syvende plads. Det skal ses i forhold til sommeren 2013, som var den tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920 mens sommeren 2012 var den koldeste siden 2000 (DMI).

Faxe Kondi-søgninger er ny i top 40. Succesen kan ganske vist være eftermælet af 2012/13-hittet “Faxe Kondi” fra Klumben & Raske Penge, som flere detailkæder har oplevet øget efterspørgsel på baggrund af.

iPad-søgninger er rykket seks pladser ned, men ligger stadig forholdsvist højt på en 20. plads. Med den store iPad-udbredelse, vidner dette sandsynligvis om en mætning af markedet, men stadig stor interesse.

Paleo-diæten havde stor fremgang i 2013 og var den mest googlede diæt i 2013 (Google). Det kan ses i antallet af søgninger efter fødevarer, som passer til diæten. Bl.a. er kylling oprykket én plads, æg ni pladser, laks seks pladser og rejer seks pladser.

Mælk-søgninger er på tilbagegang med et fald på fire pladser fra 2011 til 2012 og yderligere et fald på seks pladser i 2013 mens kaffe stadig er det femte mest søgte produkt.

Nyheder om stigende priser på nøgleingredienser til chokolade (TV2 m.fl.) har uden tvivl været medvirkende til, at chokolade-søgninger er rykket syv pladser op til en 21. plads.

Stadig faldende fødselstal ses ved et faldende antal søgninger efter bleer, som er rykket syv pladser ned, ligesom Libero-produkter er nedrykningstruet med et fald på ni pladser og en nu 40. plads.

- Generelt blev tilbudsjagten intensiveret i 2013. Vi havde 13 millioner søgninger efter tilbud i 2013 mod otte millioner i 2012, udtaler Christian Birch, medstifter af eTilbudsavis.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156