23948sdkhjf

Bestil juleanden nu og følg den på Facebook

Irma giver nu et antal kunder mulighed for at bestille deres and til Mortensaften eller Juleaften 2014 og derefter følge dem under hele opvæksten og dermed opleve, hvad god dyrevelfærd er i praksis.
For første gang bliver det muligt for et antal kunder at støtte bedre dyrevelfærd på en meget utraditionel måde. Det sker som led i et unikt samarbejde mellem det økologiske landbrug Lindbjerggård og Irma.

Frem til 1. marts kan et antal kunder bestille ænderne på irma.dk. Herefter kan kunderne følge deres udvikling og dagligdag på Facebook, lige som der bliver mulighed for at besøge Lindbjerggård, der ligger ved Randers.

- Vi giver kunderne en unik mulighed for at engagere sig direkte i dyrevelfærd, give dem indsigt i, hvordan vores fødevarer bliver til og en forståelse for, hvad det kræver at udvikle god kvalitet, målt på både smag og velfærd, siger ansvarlighedschef Signe D. Frese, Irma.

Irma og Lindebjerggårds ænder scorede topkarakter i en guide fra Dyrenes Beskyttelse før jul 2013.

I starten af juni bliver ænderne, der kun er 1-2 dage gamle, leveret til Lindbjerggård, hvor de typisk har omkring 100 dage på græs inden slagtning. Det er næsten dobbelt så lang tid som mange andre ænder - også de økologiske.

På Lindbjerggård har de haft ænder og gæs i over 10 år, og Espen Nielsen er tredje generation, der vælger at opdrætte økologiske ænder og gæs, hvor man skal kunne smage, at de har levet det gode liv.

En ny undersøgelse fra Coop Analyse viser, at 70 procent af forbrugerne venter, at der kommer mere fokus på dyrevelfærd den kommende tid.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141