23948sdkhjf

Coop indgår nyt samarbejde

Coop har indgået en aftale med Super Dæk Service. Aftalen betyder, at alle med Coop-kort optjener 1 point for hver krone, de bruger på dæk og autoreparationer.
1,4 millioner medlemmer af Coop får nu chancen for kompetent dæk- og værkstedsservice samtidig med, at de optjener points.

Super Dæk Service er med 60 autoværksteder og dækcentre en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder.

Om baggrunden for samarbejdet med Super Dæk Service siger forretningsudviklingschef Kenneth Melchior:

- For os handler det om hele tiden at øge værdien af medlemskabet. Medlemmerne ejer Coop, og de skal opleve nogle eksklusive fordele ved at være medejer af virksomheden. Vi ved, at ca. 70 procent af vores medlemmer har bil, og at de ønsker attraktive tilbud inden for alle aspekter af det at være bilejer. For nylig gav vi medlemmerne mulighed for at købe billig benzin hos OK, nu kommer aftalen med Super Dæk Service, og vi arbejder hårdt på at præsentere flere tilbud til bilejerne snart.

Aftalen med Super Dæk Service følger efter indgåelsen af flere andre partnerskaber til glæde for Coops medlemmer, fx GF (forsikring, SEAS (el), Live Nation (koncerter) og Boozt (modetøj).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127