23948sdkhjf

Fransa hitter på det norske marked

Forbrugsfest og ingen krise gør Norge til et drømmemarked for den danske tøjkoncern DK Company og mærkerne Dranella og Fransa.
I 2007 lå omsætningen i Norge på 46 mio. kr. og den ventes at runde de 100 mio. kr. i år. DK Company sælger sit tøj via 250 butikker over hele landet, og ambitionen er, at tøjmærkerne Fransa og Dranella skal være de bedst indtjenende brands i det såkaldte midtersegment og det bedste alternativ til etablerede tøjkæder, skriver dagbladet Børsen.

Forbrugsfest & impulsive købere
Leif Winterskov der er daglig leder af DK Company-huset i Oslo med ansvar for salget af Franse og Dranella i Norge forklarer succesen i Norge med nordmændenes købe-lyst og et tøjbudget, der ligger langt over det danske.

I modsætning til Danmark har Norge næsten ikke været ramt af krisen og har derfor haft en veritabel forbrugsfest i de seneste ti år, hvor indkøberne har været langt mere impulsive og gladelig går 100.000 over budget uden det vækker bekymring.

Læs også: Nyåbnet Fransa Concept Store i Oslo

Ambitionen
For Leif Winterskov er udfordringen nu at de klassiske tøjbutikker på hovedgaden i Norge forsvinder. I stedet bygges der storcentre – og det er her DK Company, Fransa og Dranella skal være med, hvis ambitionen om at være de bedste indtjenende brands i Norge skal opfyldes.

- Tøjbutikkerne flytter over i storcentre, som nordmændene har bygget rigtig mange af de seneste år. Her skal vi være med, hvis vi vil fastholde vores vækstrater. Ellers bliver vi kvast af kæderne, siger Leif Winterskov.

Derfor satser DK Company benhårdt på Fransa-butikker i norske storcentre i de kommende år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08