23948sdkhjf

Jysk skal have ny kreativ platform

Efter en konkurrence blandt flere reklamebureauer har Jysk nu valgt ny kreativ samarbejdspartner.
Den første store opgave bliver at bygge en ny kreativ platform, der skal fungere på tværs af de medier, som Jysk bruger.

Det bliver reklamebureauet Zupa Recommended, som de næste par år skal hjælpe Jysk med at få en masse gode tilbud ud til millioner af kunder herhjemme og i udlandet.

Efter en konkurrence blandt flere bureauer, hvor blandt andet strategi, kreativitet, pris, kemi og analytiske evner er blevet afprøvet, har Jysk netop valgt Zupa Recommended som samarbejdspartner.

Marketingdirektør i Jysk, Michael Gade, ser frem til at arbejde sammen med bureauet.

- Vi er på vej til at udrulle en ny treårs strategi – og Zupa Recommended har udvist stor analytisk indsigt og forståelse for at omsætte strategi til kreative ideer, som er nytænkende, men stadig drejer sig om det, vi tror på her i Jysk: Et godt tilbud til vores kunder, siger Michael Gade.

Som Jysks kreative sparringspartner bliver den første store opgave for Zupa Recommended at bygge en ny kreativ platform, der skal fungere på tværs af de medier, som Jysk bruger.

Direktør Albert Funder betegner udfordringen som ”årets største” – og glæder sig til at komme i gang.

- At udvikle en ny kreativ platform, som skal fungere i 18 lande, men samtidig holde fast i den grundfortælling, der ligger i Jysks DNA, er en superspændende opgave. Det handler naturligvis om at være tro mod alt det, JYSK står for – men samtidig formå at skubbe tingene i en endnu skarpere retning. Vi ser frem til at samarbejde med Jysk om den opgave, siger Albert Funder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081