23948sdkhjf

Gastronomisk grej i ny butik i Skagen

To kvinder vil dele deres store interesse for grej, der bare er i orden, når man kokkerer. De åbner derfor den nye forretning Laurentius.
Susanne Laursen og Charlotte Eriksen har en grundlæggende filosofi, når de selv og deres kunder står i et køkken. Grejet skal være tiptop. Det handler om investere i den bedste pande, kniv eller bageform, og så til gengæld have færre køkkenting.

Det vil man kunne opleve, når de i denne uge åbner deres nye forretning Laurentius. Butikkens navn vender vi tilbage til.

- Vi vil sælge gastronomisk grej, forstået på den måde, at der er tale om køkkenredskaber for mennesker, der går op i madlavning og gastronomi, men samtidig kalder vi det grej, fordi vi vil signalere, at vores varer bør være til at betale, fortæller Susanne Laursen.

Alle er velkomne til at hilse på lørdag formiddag, og kan man ikke vente, starter de op op onsdag og ved, de får rigtig travlt i.f.m. Kristi Himmelfartsferien, hvor der traditionelt er rigtig mange gæster i Skagen.

Her vil gastronomisk interesserede måske finde mærker, som de ikke kender, men som Charlotte Eriksen og Susanne Laursen, står 100 procent inde for.

- Vi sælger blandt andet en kvalitetspandeserie fra Frankrig fra et firma som har eksisteret siden 1830, og som satser på, at rigtig mange vil købe for den viser, hvad vi står for, siger Susanne Laursen.

Hun og Charlotte Eriksen lever nu også en stor drøm ud om at blive selvstændige. De har mange års erfaring med at yde god kunde-service og vil samtidig gerne leve af at dele glæde ved gastronomisk grej sammen med andre.

Forretningen ligger på Sct. Laurentiivej, og da de skulle finde på et godt navn, kom de på Laurentius, der er skytsengel for Skagen.

- Laurentius afbilledes ofte med en rist, og er i følge historien en mand med humor. Da vi så læste mere om ham og kiggede på billeder af ham, synes vi at risten godt kunne om køkkengrej og Laurentius om en kok, forklarer Susanne Laursen med et smil.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078