23948sdkhjf

Kvickly og SuperBrugsen går sammen om tilbudsavis

For første gang går to af Danmarks største dagligvarekæder sammen om én fælles tilbudsavis.
Det er Kvickly og SuperBrugsen, der vil sætte samvær og madglæde i højsædet, med en tilbudsavis, der kommer til at gælde for den kommende uge.

Dermed kommer forbrugerne nu til at opleve Coops nye strategi, hvor der dels gøres en ekstra indsats for at skabe større fokus på fællesskab om måltidet, dels skabes større synergi mellem koncernens forskellige kæder. Målet er at give kunderne bedre tilbud og mere kvalitet for pengene.

- Ved at samle os på denne måde får vi større styrke til et fælles budskab og ekstra skarpe tilbud. På denne måde håber vi, at lidt flere danskere får lyst til at bruge tiden sammen omkring et godt måltid, siger kædedirektør i SuperBrugsen Kenneth Pedersen.

Ugens fælles tilbudsavis har overskriften ”Sammenskudsgilde – 7 dage med fælles madglæde og fantastiske tilbud”. Den indeholder tilbud på alt fra Premium oksekød og Dansk Kalvekød til Thises økologiske skyr og hele Änglamark sortimentet

- Dette er et af mange måder at realisere vores madmanifest, Coop & Co, hvor vi vil inspirere danskerne til at få nye og bedre oplevelser omkring måltidet. For os har denne måde at arbejde på tværs af kæder været dybt inspirerende. Nu vil vi se, hvordan kunderne tager imod det, og derefter vil vi udvikle andre aktiviteter – som også kan involvere vores andre kæder, siger Michael Løve.

Kvickly og SuperBrugsen omfatter i alt 300 varehuse og supermarkeder med en samlet omsætning på over 25 milliarder kr.

Den fælles tilbudsavis gælder fra søndag 10. august til lørdag 16. august.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191