23948sdkhjf

Ny chef i spidsen for Torvehallerne

Jeppe Ulrich må vige pladsen til ny konceptdirektør, som skal bringe fokus tilbage på fødevarer.
Det skriver Berlingske Business.

Jeudan, der ejer og driver Torvehallerne, vil have hallernes fokus tilbage til udgangspunktet, et fødevare- og madmarked.

- Vi kan se, at vi har behov for at ændre lidt i opsætningen af Torvehallerne. Vi har brug for flere fødevare- og detailkoncepter. Der er kommet lidt for mange udskænknings- og serveringssteder med vin og øl, hvor stedet ligger der på grund af serveringen. Fremover vil vi gerne nå til, at folk skal kunne komme og smage produkter inden for de nye trends ved siden af almindelige produkter som bl.a. frugt og grønt. Hvis kunderne synes om de nye madvarer, de spiser, kan de købe råvarerne og eksperimentere med den i madlavningen derhjemme, siger administrerende direktør Per W. Hallgren fra Jeudan til Berlingske.

Som led i denne strategi har Jeudan sagt farvel til den nuværende torvehalschef Jeppe Ulrich. I stedet er Niels Lønborg Brandt ansat som ny konceptdirektør.

Niels Lønborg Pedersen har blandt andet være med til at udvikle konceptet bag Torvehallerne i 2011, mens CV'et vidner om mere end 20 års erfaring i fødevarebranchen. Han har blandt andet varetaget direktørposten i Løgismose, ligesom han har været involveret i internationale markedsprojekter.

Link til originalartikel: http://www.business.dk/detailhandel/torv...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095