23948sdkhjf

Matas tager neglelak af hylderne

Matas har valgt at stoppe salget af en neglelak efter Miljøstyrelsen har anbefalet den danske detailhandel at stoppe salget af neglelakken Depend GelLack.
Neglelakken produceres af det svenske firma Depend Cosmetic AB og sælges i mange lande i Europa. Produktet er fortsat lovligt at sælge i Danmark, men på baggrund af Miljøstyrelsens helt nye anbefaling har Matas valgt at stoppe salget med det samme.

Miljøstyrelsen anbefaler detailhandlen at stoppe salget af det svenske produkt Depend GelLack. Selvom der er en udførlig brugsanvisning, der advarer imod kontakt med huden, vurderer styrelsen, at det kan være meget vanskeligt for forbrugerne at undgå hudkontakt med neglelakken., lyder det i en pressemeddelelse.
Kløende væskende blærer på fingerspidserne, eksem og negle, der løsner sig er nogle af de allergiske reaktioner, man kan få fra neglelakken Depend GelLack, hvis man får produktet på huden.

- Det er et forholdsvist nyt produkt på markedet, og vi vurderer, at der vil komme flere indberetninger fra forbrugere, der har oplevet en uønsket reaktion på produktet. Derfor har vi taget kontakt til forhandlerne af produktet i Danmark og anbefalet, at de tager det væk fra hylderne. Vi forventer, at det vil være fjernet i løbet af få dage, siger Isabelle Navarro Vinten, kontorchef i Miljøstyrelsen.

- Det er ikke forbudt at sælge Depend GelLack i Danmark, men Matas har tillid til Miljøstyrelsens eksperter, og eftersom styrelsen nu fraråder salg af produktet, har vi omgående stoppet forhand-lingen. Miljøstyrelsen har hidtil vurderet, at Depend GelLack er forsvarlig i brug, så længe man nøje følger brugsanvisningen. Det fremgår af en meddelelse på styrelsens website fra d. 17. juli i år. Men styrelsen har nu ændret vurdering, hvilket fremgår af deres nye anbefaling. Derfor har Matas nu stoppet salget, fortæller informations- og miljøchef Henrik Engberg Johannsen.

Miljøstyrelsen afventer nu EU’s vurdering af, om Depend GelLack med den tilhørende brugsanvisning er forsvarlig i brug.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127