23948sdkhjf

Jysk i Vejle skal flytte

Forretningen kan ikke fortsætte på Dandyvej, fordi varesortimentet ikke lever op til planlovens bestemmelser.
Ifølge planlovens bestemmelser må butikker uden for bymidterne kun sælge pladskrævende varegrupper, og derfor er Jysk på Dandyvej nu kommet i klemme. Både Naturklagenævnet, Byretten og Landsretten har kendt placeringen af butikken ulovlig, og nu har Procesklagenævnet afvist, at sagen kan prøves for Højesteret. Det skriver Horsens Folkeblad.

- Det er rigtigt, at det nu er landsretsdommen, der gælder. Derfor må vi i dialog med kommune og udlejer for at finde ud af, hvordan vi håndterer situationen. Det er ingen hemmelighed, hvad Jysk sælger. Vi vil fortsat kunne give vejlenserne det fulde udvalg, og det, har vi svært ved at se, kan lade sig gøre på Dandyvej. Derfor er vi nu nødt til at undersøge andre muligheder, siger kommunikationsdirektør hos Jysk, Jonas Schrøder, til avisen.

Originalartikel: http://hsfo.dk/article/20141105/ARTIKLER/141109719
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219