23948sdkhjf

Indkøbsmuligheder er vigtigst ved flytning

Når danskerne skal finde et nyt sted at bo, er købmanden essentiel.
Afstanden til den nærmeste dagligvarebutik er afgørende for, om en by får nye borgere,

Det viser, en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum, der er nyhedsbrev fra Kommunernes Landsforening, KL.

Flere end syv ud af ti siger i undersøgelsen, at afstanden til dagligvareindkøb i meget høj eller høj grad er vigtigt, når de skal afgøre, hvor de bosætter sig.

Dermed er indkøbsmulighederne vigtigere end afstanden til jobbet, naturen og familiens læge.

- De fleste har jo heldigvis mere brug for at gå i det lokale supermarked end at gå til eksempelvis lægen. Forklaringen er umiddelbart, at dagligvarer er noget, vi alle – og temmelig ofte – har brug for, og at det dermed er en integreret del af danskernes dagligdag, siger Hans Thor Andersen, forskningschef hos Statens Byggeforskningsinstitut til Momentum.

DSK ønsker ikke planloven liberaliseret
De seneste tal fra De Samvirkende Købmænd viser, at antallet af dagligvarebutikker i Danmark er faldet fra 3.193 i 2003 til 3.040 i 2013 – et fald på fem procent. Det er dog kun i landdistrikterne, at udviklingen rammer. Her var der i 2003 1.658 dagligvarebutikker, mens antallet i 2013 var reduceret til 1.381. Det svarer til et fald på 17 procent.

- Den lokale butik er og bliver byens livsnerve, og det bliver igen bekræftet af KL’s undersøgelse. De politikere, der går med planer om at liberalisere planlovens detailhandelsbestemmelser er i direkte modstrid med befolkningens ønsker. En liberalisering vil nemlig smadre det fintmaskede butiksnet, som sikrer danskerne kort afstand til indkøb af dagligvarer, siger Jytte Tandrup, underdirektør i DSK og tilføjer, at mange steder vælger borgerne at overtage butikken.

Læs mere om: DSK
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094