23948sdkhjf

Dan Jørgensen fortryder optræden i Ikea-seng

Ministeren erkender, at han burde have takket nej til at deltage i tv-program.
Det kan være i strid med reglerne for ministre, at Dan Jørgensen i sidste uge tilbragte en halv time i en Ikea-dobbeltseng i bedste sendetid på TV 2 med Søren Fauli i programmet ‘Søvnløs i sengeafdelingen’, skriver metroxpress.

Programmet var optaget i Ikea, der også havde medfinansieret programmet – for til gengæld at bruge klippet til at sælge senge i bolighusene.

Klare regler
Statsministeriet har flere gange slået fast, at ministre ikke må reklamere for firmaer.

- Reglerne er sådan set rimeligt klare – ministre må ikke medvirke i reklamer for firmaer. Det her lyder som at være i en gråzone, som ministeren nok burde have takket nej til, siger lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

Burde have takket nej
Fødevareminister Dan Jørgensens pressechef, Tasja Parize, skriver, at ministeren fortryder, at han medvirkede:

- Vi var ikke opmærksomme på, at det var et såkaldt 'advertiser funded' program og de særlige redaktionelle vilkår, der er forbundet med denne type programmer. Set i det lys burde vi nok have takket nej til at deltage.

Ministeriet vil nu kontakte Ikea for at sikre, at optagelserne med Dan Jørgensen i sengeafdelingen ikke bliver vist i bolighusene.

Ikea har bidraget kontant
TV 2 skrev mandag på sin hjemmeside om ‘advertising funded’-programmerne: ‘Du køber dig ind i den redaktionelle integritet i et TV 2-program’ – en tekst, TV 2 nu har ændret.

TV 2’s juridiske konsulent Hanne Sønderby fortæller, at Ikea har bidraget med et kontant beløb, men ikke har haft indflydelse på programmet.

- Ikea har ikke været med til at bestemme, at det skulle optages i Ikea. Det var noget, vi spurgte om, siger hun til metroxpress.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096