23948sdkhjf

Coop-formand fejrer genvalg med overskud

Lasse Bolander får tre år til som formand for Coops ejerforening, der igen fik overskud i 2014 - trods dyre banklærepenge
Fremgangen i Coop Danmark sidste år forplanter sig til ejerselskabet Coop Amba - det tidligere FDB.

Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.

Kort før påske forelå der ifølge avisen endnu ikke nogen officiel årsrapport.

Men formanden for både ejerforeningen med 1,5 mio. medlemmer og Coop Danmarks bestyrelse, Lasse Bolander, løfter over for Dansk Handelsblad sløret for, at et minus i 2013 er blevet vendt til et pænt plus sidste år.

– EBIT for Coop Amba bliver godt 160 mio. kr. i 2014 mod et underskud på 30 mio. kr. året før. Så det er næsten 200 mio. kr. mere. Det er baseret på, at først fremmest Coop Danmark klarer sig væsentligt bedre, Coop Bank nogen-lunde lige så ringe som i 2013, og Coop Invest lidt bedre, siger Bolander, der understreger, at der er tale om runde tal.

Coop Invest er i dag først og fremmest et ejendomsselskab, som sidste år bl.a. overtog den gamle Irma-grund i Rødovre fra Coop Danmark, der samlet solgte for ejendomme for over 300 mio. kr. til søsterselskabet.

Butikkerne, banken og Invest er de tre hovedben, som Coop Amba ejer. Dertil kommer reklamebureauet Republica og et konferencecenter.

– Foreningen er sådan set i god økonomisk stand, og vi udlodder 200 mio. kr. fra Coop Danmark i udbytte op i Am-ba, siger Bolander.

Han har netop fået forlænget sin formands-periode i foreningen frem til 2018. Ingen modkandidat havde meldt sig ved udløbet af fristen til at stille op 27. marts.
Læs mere om: coop
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156