Kreditklemmen er slut, men der stadig sorte huller
Finanskrisen og kreditklemmen er forbi, men virksomhederne kan stadig ikke låne så meget som før. Især virksomheder inden for handel, service og transport har svært ved at opnå den finansiering, de har brug for, viser nye undersøgelser.
Især videns- og rådgivnings-virksomheder har svært ved at skaffe finansiering. De har sjældent værdifulde aktiver, som de kan stille som sikkerhed
Det mener chefkonsulent Louise Riisgaard, Dansk Erhverv. Hun udtaler sig dels på baggrund af en ny kreditanalyse fra Vækstfonden, dels på baggrund af en omfattende undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, som er foretaget af Danmarks Statistik.
Generelt viser de to undersøgelser, at der er færre, der søger om finansiering i dag end under og før finanskrisen. Under finanskrisen – dvs. i årene omkring 2010 – fik mange afslag på finansiering i form af lån, eller egenkapital.
I dag får færre afslag, men blandt virksomheder med mellem 5 og 9 ansatte, er det stadig svært opnå den fornødne finansiering.
Bedre for de store
Blandt virksomheder med mellem 5 og 9 ansatte, fik 85 pct. den finansiering de søgte i 2007. I 2010 faldt den andel, der fik den finansiering de bad om, til 63 pct. og i 2014 var andelen faldet yderligere til 56 pct., ifølge Danmarks Statistik. .
For virksomheder med over 10 ansatte er situationen en anden – her får flere nu den finansiering, de beder om.
”Vi skal ikke ønske os tilbage til tiden før finanskrisen, hvor for mange fik for store kreditter. Men omvendt kan vi se at bankernes mere restriktive udlånspolitik stadig efterlader ganske mange sunde virksomheder uden den finansiering, de har brug for. De falder de i det, jeg kalder for kapitalmarkedets sorte huller”, siger Louise Riisgaard.
Tænk alternativt
Det er især virksomheder inden for videns-service, handel og transport, som er i fare for at falde i de sorte huller – virksomheder, hvor der er stor omsætning, men svag polstring med aktiver. .
Louise Riisgaard peger på, at denne gruppe af virksomheder med en lav aktivmasse, bør tænke alternativt, når de søger finansiering. Ved at øge egenkapitalen og derved afdække den yderste del af deres risiko kan et ”nej” eller et ”måske nej” i banken i nogle tilfælde vendes til et ”ja”.
Det kan f.eks. ske ved at frigive arbejdskapital gennem factoring eller leasing. Eller det kan ske via et vækstlån i den statslige investeringsfond, Vækstfonden
Facts fra undersøgelserne:
• Ca. 2/3 af dem, der går i banken i dag, får den finansiering de ønsker. Før finanskrisen var det 90 pct.
• 75 pct. af virksomheder søger lånefinansiering hos bankerne, mens de øvrige 25 pct. søger alternativ finansiering.
• De virksomheder, som fik finansiering i banken i 2014, var både større og mere solide, end virksomhederne i 2007. Det kan formentlig tilskrives, at både banker og virksomheder har haft fokus på at øge soliditeten.
• Det øgede fokus på soliditet gør, at de små virksomheder stadig har svært ved at opnå lånefinansiering. Acceptraten for virksomheder med en balance under 4 mio. kr. ligger således stadig på finanskriseniveau.
• Informations- og kommunikationsvirksomheder har sværest ved at opnå den ønskede finansiering. De kan ikke nødvendigvis stille med de fornødne sikkerheder, og for nogle vil deres forretningsmodel være mere egnet til egenkapital frem for lån.