Nobia Danmark planlægger ny type køkkenbutikker
Et nyt koncept for mindre køkkenbutikker i bedre samspil med nethandel skal sætte fart på salget.
Han har nu lagt en plan om en ny type køkkenbutikker særligt i storbyer, som dels skal være mindre end en typisk køkkenbutik, og som dels skal spille bedre sammen med kædens hjemmesider.
- Netop det er afgørende for fremtiden, så vi skal være i front på salgskanaler. Vi vil fortsat have fysiske butikker og udbygge vores butiksnet, men vi kan komme endnu bredere ud ved også at være stærke digitalt. Selv i investeringer inden for køkkener og bad er forbrugerne klar til at bruge alle salgskanaler. De tegner eksempelvis med vores onlineværktøjer selv skitser, der efterfølgende kan ses og serviceres i butikken - eller omvendt, siger Rune Stephansen.
Han mener desuden, at hele markedet er præget af en form for urbanisering, og planen er derfor at åbne en række mindre "citybutikker" som samme måde, som for eksempel Jysk har gjort det. Konceptet vil i den kommende tid blive testet i "et par skandinaviske storbyer", hvor efter det vil blive rullet ud over hele kæden, fortæller han.