23948sdkhjf

Bilka Tilst holder åbent døgnet rundt

Efter en vellykket julemåned, hvor kunderne kunne handle på alle tider af døgnet, bliver løsningen nu permanent
I december måned kunne kunder i alle landets Bilka’er handle mælk, ris og rugbrød, lige når det passede dem.

Døgnåbent i Bilka var så vellykket, at Bilka Tilst fra den 23. marts nu udvider åbningstiderne til at holde åbent 24 timer i døgnet, syv dage om ugen.

- Det er rigtig stort for os, at vi nu kan tilbyde kunderne at handle på alle tider af døgnet, så de ikke længere behøver at tænke på åbningstider. Vi har rigtig mange kunder, som var glade for at kunne handle på skæve tidspunkter, og det er selvfølgelig fantastisk, at vi nu kan imødekomme det ønske, siger Claus Dahl, varehuschef i Bilka Tilst.

Forsøget med døgnåbent i alle landets Bilka’er i julemåneden gik da også over al forventning, og her var varehuset i Tilst det hypermarked, der oplevede den største vækst og kundetilstrømning. Derfor er det ifølge Bilkas direktør, Mark Nielsen, oplagt, at Bilka Tilst fremover holder døgnåbent.

- Julehandlen var ualmindelig flot, og døgnåbent var en endnu større succes, end vi havde turde håbe på. Derfor er det også naturligt at se på muligheden for at udvide vores åbningstider, så vi kan servicere kunderne bedst muligt. Og her er Bilka Tilst oplagt, siger Mark Nielsen.


Bilka i Tilst bliver det andet døgnåbne hypermarked i Danmark og slutter sig dermed til Bilka OneStop i Fields, der har haft døgnåbent siden december 2015.

Da Bilka-varehusene i december, skulle have dækket vagtplanen, oplevede flere varehuse, at der var så meget rift om nattevagterne, at de måtte trække lod blandt medarbejderne. Derfor forventer varehuschefen i Bilka Tilst da også, at det bliver nemt finde en fast stab til nattetimerne.

- I december blev de sene timer varetaget af nuværende medarbejdere, som havde takket ja til muligheden. Det er klart, at når vi nu vælger at holde døgnåbent hele tiden, skal vi ud og rekruttere flere medarbejdere specifikt til natarbejde, så natholdet består af nuværende og nye medarbejdere, der ønsker at arbejde om natten, fordi det passer bedre ind i deres hverdag, siger Claus Dahl, varehuschef i Bilka Tilst.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046